Snekaos lukker Aalborg Lufthavn

Det kraftige snevejr i Nordjylland giver problemer for Aalborg Lufthavn, som indstiller al flyvning resten af tirsdagen. Det oplyser lufthavnen til P4 Nordjylland.

Til formiddag var landingsbanen lukket i fem kvarter, og til eftermiddag har et SAS-fly måttet opgive at lande i Aalborg og i stedet returnere til København, fortæller Rikke Mølgaard, der er kommunikationschef i Aalborg Lufthavn.

Sent tirsdag eftermiddag besluttede ledelsen så at lukke lufthavnen. SAS tilbyder de ventende passagerer at overnatte på hotel.

8 afgange og 14 ankomster bliver aflyst på grund af lukningen.

/ritzau/

Der er kommet så meget sne i Nordjylland, at Aalborg Lufthavn tirsdag eftermiddag lukkede. Strandede passagerer får tilbudt hotelseng.

Offentliggjort Sidst opdateret