Biblioteker og museer er lukket. Posten kommer ikke ud, og den offentlige transport kører med store forsinkelser.
Det er især i Vendsyssel, at der er store problemer med den snestorm, der lørdag hærger i nordjydske, skriver Nordjyske.dk.
- Postomdelingen er stort set indstillet i hele Vendsyssel på grund af snestormen. Der er begrænset omdeling i Aalborg og i Himmerland, siger områdechef Marianne Holmsgaard.
Samtidig oplyser DSB, at flere tog er aflyst. På nogle strækninger er der sat busser ind i stedet. DSB opfordrer folk til at tjekke sin hjemmeside, hvis de absolut skal af sted.
- Vi anbefaler vores kunder at blive hjemme, og vi kan endnu ikke give en prognose for, hvornår vi kan køre igen, skriver DSB på hjemmesiden.
Politiet i Nordjylland opfordrer landmændene til at få ryddet deres tage for sne for at undgå, at de styrter sammen.
- I forhold til konsekvenserne, hvis et tag styrter sammen, er det langt lettere at få det ryddet for sne, og kan man ikke selv, er der forskellige firmaer, som tilbyder det, siger politiets vagtchefen.
Henstillingen kommer på baggrund af en række sammenstyrtninger i det nordjyske i løbet af lørdagen. Falck og Beredskabstjenesten arbejder på højtryk for at redde dyrene.
Blandt andet er det gået ud over 300 grise i Løgstør, 8000 kyllinger i Skørping, 100 kreaturer i Arden og en stald med kreaturer i Farsø.
Det kraftige snevejr ser ikke ud til at stoppe før tidligst natten til søndag, oplyser DMI til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde