Socialminister Benedikte Kiær (K) vil nu have en redegørelse fra Brønderslev Kommune i sagen om en familie med ni børn og fatalt omsorgssvigt.
- Med de forskellige oplysninger, der foreligger, så vil jeg have en samlet redegørelse fra kommunen. Den skal fortælle, hvilke oplysninger kommunen har fået hvornår, og hvordan kommunen har reageret på oplysningerne, siger Benedikte Kiær.
Ifølge ministeren er reglerne om underretningspligt allerede klar i dag, og derfor er det nærmere dialog i kommune-regi, der skal til, mener hun.
- Hver kommunen skal have fokus på de her nomadefamilier, så tilflytningskommunerne reagerer hurtigt, når en af den slags familier flytter til kommunen, siger Benedikte Kiær og tilføjer:
- Det skal være sådan, at den nye kommune står klar til at handle, når familien er ankommet. For målet er jo, at nomadefamilierne ikke skal kunne flytte fra en tvangsfjernelse, når den mærker jorden brænde under sig.
Spørgsmål: Det sker gang på gang, at nomadefamilier køber sig ekstra tid ved at flytte kommune - kalder det ikke på skærpede regler?
- Det er svært at skærpe reglerne yderligere, hvis de alligevel ikke bliver fulgt. Derfor er det vigtigt, når vi får redegørelsen fra Brønderslev, at vi får en dialog med KL (Kommunernes Landsforening) for at se, hvordan vi forebygger i fremtiden, siger Benedikte Kiær.
Ifølge Berlingske Tidende søndag havde flere borgere henvendt sig til Brønderslev Kommune om familien, men først da den 20 årige retarderede datter henvendte sig til politiet, reagerede kommunen tilsyneladende.
Ligeledes havde Brønderslev Kommune tilsyneladende fået alle sagsakter på familien, fra familiens tidligere kommune, Skanderborg Kommune.
Dansk Folkeparti støtter kravet om en redegørelse, men vil også have en rapport om sagen fra de andre tidligere bopælskommuner.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned