Statskassen lænses årligt for mellem fem og ti milliarder kroner, fordi sociale ydelser udbetales fejlagtigt. Mankoen skyldes såvel socialt bedrageri som fejl. Det oplyser DR Nyheder.
Det viser et skøn fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, af studier fra udlandet. Danmark har dog ikke beregnet, hvad der udbetales for meget i sociale ydelser, siger forsker Mikkel Bo Madsen, som står bag studiet.
- Undersøgelsen af, hvad man gør i udlandet, kan bruges som en optakt til at se på, hvordan det rent faktisk forholder sig i Danmark, siger han til DR Nyheder.
Sverige og Storbritannien har lavet studier af fejl og socialt bedrageri. I Sverige udbetales mellem 0,1 og 18 procent for meget afhængig af ydelserne.
I Storbritannien er regningen mellem fem og seks procent for meget på områder med flest fejl.
Overført til Danmark er der fejl i to til fire procent af udbetalingerne. Dermed udbetales hvert år mellem fem og ti milliarder kroner for meget. Samlet koster de sociale ydelser 245 milliarder kroner om året i Danmark.
Skøn fra Sverige og Storbritannien antyder, hvor der betales for meget.
I Sverige er der især fejl og socialt bedrageri med kontanthjælp og handicaphjælp samt forældrebidrag.
I Storbritannien udbetales for meget i pensionstillæg, arbejdsløshedsunderstøttelse samt handicaphjælp og kontanthjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker