Sociolog: Derfor elsker vi aprilsnar

I hundredvis af år har aprilsnarren levet i bedste velgående i Danmark, og de seneste år har 1. aprils drillerier og løgne bredt sig, så også partier, organisationer og uddannelsesinstitutioner er hoppet med på bølgen.

Og det er der en god grund til, mener Michael Hviid Jacobsen, professor på Institut for Sociologi på Aalborg Universitet.

Den 1. april er nemlig den eneste dag på året, hvor vi kan få lov at overskride de grænser, der binder os i hverdagen.

- 1. april er blevet et folkeligt fænomen, siger Michael Hviid Jacobsen.

- Det er den dag på året, hvor enhver form for godmodigt drilleri er legitimt - endda former for drilleri, der på en almindelig dag kunne blive betragtet som grænseoverskridende eller måske endda chikane, tilføjer han.

Og hvor en almindelig hverdag fordrer, at man kan have tillid til det, folk siger, giver den 1. april tilladelse til at opfinde historier og løgne, mener sociologen.

- Man tillader sig at suspendere den tillid, der er normalt er mellem folk. Det er en undtagelsestilstand, der eksisterer en enkelt dag, siger han.

Han bakkes op af sociolog og foredragsholder Emilia van Hauen, der samtidig mener, at det giver os mulighed for at bryde med normerne.

- Mennesket er et socialt væsen, og det betyder, at vi bliver nødt til at begrænse os selv i vores impulser for at kunne leve sammen, siger hun og tilføjer:

- Vi er under et konstant socialt pres om at passe ind i flokken, og nogen gange har man bare brug for ikke at passe ind. Det gør vi blandt andet den 1. april, hvor det er kollektivt accepteret, at vi lyver.

Derfor er aprilsnarren kommet for at blive, fastslår hun.

Samtidig er danske medier også med til at holde traditionen ved lige ved hvert år at lave en aprilsnar for deres læsere, lyttere og seere.

- Den ene dag om året er det tilladt at gøre det, man ikke må gøre alle andre dage, nemlig at føre seerne bag lyset, siger Michael Hviid Jacobsen.

- Det er den måde, man holder fortællingen om 1. april i hævd.

/ritzau/