Soldat såret under skydeøvelse i Borris
Under en skydeøvelse torsdag eftermiddag i skydeterrænet i den jyske by Borris blev en 20-årig soldat fra Odder ved Aarhus såret i benet, da en patron eksploderede, mens den stadig sad i hans gevær.
Et fragment fra patronen gik ind i låret på ham, og han blev kørt direkte til sygehuset i Herning, hvor han senere torsdag blev opereret. Ifølge kaptajn Arne Dyring fra Danske Artilleriregiment i Varde er han ved godt mod.
- De fjernede fragmentet fra hans højre ben. Der var intet vitalt, som blev ramt, altså hverken blodårer eller knogler. Fragmentet gik udelukkende gennem væv. Han er nu ude igen og ved godt mod, siger Arne Dyring.
Ulykken skete, da den 20-årige konstabelelev var i færd med at skyde med en såkaldt TMG 127 - altså et 12,7 millimeter tungt maskingevær - da der skete en patronsprængning, mens patronen stadig sad i maskingeværet.
Arbejdsulykker i militæret sker engang imellem, og processen med at finde årsagen er allerede i fuld gang. Som reglerne foreskriver er auditørerne gået ind i sagen.
- Når der sker sådan noget, bliver våbnet og hele det parti ammunition, som hylstret kom fra, sendt til undersøgelse, så man kan finde årsagen, og en lignende situation kan undgås fremadrettet, siger Arne Dyring.
Den tilskadekomne 20-årige konstabelelev er tilknyttet 1. ildstøtteafdeling under Danske Artilleriregiment i Varde. Afdelingen holder til på kasernen i Oksbøl.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned