Hvert halve år drager et nyt hold danske soldater til Afghanistan, men hver gang må omkring 40 af dem sendes hjem fra missionen før tid.
Det viser nye tal fra Forsvarets Personeltjeneste, skriver dagbladet Information. Tjenesten har beregnet, hvor mange soldater der siden august 2007 er blevet repatrieret, som de uplanlagte hjemsendelser betegnes i fagjargonen.
I gennemsnit forlader syv soldater Afghanistan om måneden, viser opgørelsen, der afslører, at især sociale og sygdomsmæssige årsager udløser hjemsendelser.
Det uplanlagte farvel til kammeraterne i krig kan ramme soldaterne hårdt,
vurderer militærpsykolog Jørgen Peter Madsen:
- For mange er det et personligt nederlag. Det er unge mennesker, der mister den status, som forbindes med at være sendt ud for at gøre noget for fædrelandet, siger Jørgen Peter Madsen til Information.
Derfor burde forsvaret aldrig have sendt soldaterne i krig i første omgang. En meget stor del af dem kunne have været sorteret fra på forhånd, mener han.
Oberstløjtnant Bjarne Møller hæfter sig ved, at det koster forsvaret ekstra ressourcer, hver gang en soldat må forlade styrken.
Bjarne Møller, der er chef for produktionsdivisionen ved Hærens Operative Kommando, mener dog, at der er tale om begrænsede enkeltsager og kan derfor ikke pege på en samlet årsag til hjemsendelserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet