Det nye veteranudspil fra regeringen bliver mødt med glæde og tilfredshed hos soldaternes organisationer Centralforeningen for Stampersonel og Hærens Konstabel- og Korporalforening.
- Mit umiddelbare indtryk er meget positivt, siger Flemming Vinther, formand for konstabel- og korporalforeningen.
For denne forening har det været afgørende, at indsatsen bliver bedre organiseret. Det skal ske via et nyt veterancenter, mener regeringen.
Flemming Vinther er tilfreds med, at hovedpunkter i hans forenings oplæg også står centralt i regeringens udspil. Det gælder en central indgang til hjælp, koordination af frivillig indsats samt en styrkelse af viden på området.
Konkret glæder han sig over, at hjælpen til skadede soldater bliver styrket, blandt andet med bedre genoptræning på Rigshospitalet og sportsprotese til veteraner med amputationer.
I Centralforeningen for Stampersonel mener 2. næstformand Bjarne A. Kehr, at der er tale om et "ganske udmærket stykke arbejde" fra regeringen.
Blandt andet glæder han sig over, at et forslag om kollegastøtte også finder vej til forsvaret.
- Kollegastøtteuddannelse vil mange andre end dem der er kommet hjem fra mission have glæde af, siger Bjarne A. Kehr.
Han så dog gerne, at finansieringen ikke skulle tages fra den allerede fastsatte ramme for forsvaret. Også i konstabel- og korporalforeningen er man bekymret over, at regningen primært sendes til forsvaret, som så står med den hårde prioritering, for eksempel mellem nyt materiel eller hjælp til veteraner.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker