Soldater kræver uddannelse mod bomber
Det er mindst lige så vigtigt at fokusere på uddannelse af danske soldater, som det er at fokusere på bedre pansrede mandskabsvogne, hvis man vil undgå, at soldaterne bliver dræbt af vejsidebomber.
Det mener Centralforeningen for Stampersonel (CS), der er Danmarks største militære fagforening.
Ifølge formand for CS Jesper K. Hansen gælder det nemlig om helt at undgå vejsidebomberne, og det kræver ressourcer til uddannelse af soldaterne.
- Vejsidebomberne ligger skjult, og den enkelte enhed kan gennem uddannelse blive meget bedre til at finde bomberne, inden nogen bliver sprængt i luften, siger han og tilføjer:
- Desuden vil det give en langt større sikkerhed, hvis hele enheden er bedre uddannet i at spotte vejsidebomber, end hvis der kun er én med denne uddannelse i hver gruppe.
Hans udmelding kommer efter, at et politisk flertal vil have forsvaret til at udskifte de aldrende pansrede mandskabsvogne, hvis forsvaret vurderer, at soldaterne i Afghanistan er bedre sikrede i andre typer køretøjer.
- Jeg forstår godt denne fokus på de pansrede mandskabsvogne. Og det er da også godt, at soldaterne får nyere og bedre køretøjer, siger Jesper K. Hansen fra CS, men tilføjer:
- Man kan ikke udelukkende pansre sig ud af faren for vejsidebomber. Taliban målretter vejsidebomberne, og den vejsidebombe, der senest har været årsag til en dræbt dansk soldat, bestod af flere hundrede kilo sprængstof.
/ritzau/
Mens politikerne taler om bedre pansring af mandskabsvogne i Afghanistan, kræver soldaterfagforening bedre uddannelse for helt at undgå vejsidebomber.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned