For første gang er danske soldater sendt hjem fra krigen i Afghanistan, fordi de ifølge forsvaret har været i besiddelse af ulovlig ammunition, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
To konstabler og en officer er sigtet for at have haft 20 ulovlige patroner til deres pistoler. Der er tale om de såkaldte dum dum-kugler, som flænser kroppen i stykker og efterlader betydeligt større smerte end konventionel ammunition.
- Jeg kan bekræfte, at auditørkorpset har sigtet tre soldater fra den danske bataljon i Afghanistan for at have været i besiddelse af pistolammunition, som fagligt betegnes hollow point, populært omtalt som dum dum-ammunition, oplyser auditør Peter Otken, Forsvarets Auditørkorps.
Soldaterne er sigtet efter den militære straffelovs paragraf 36, stk. 2, der kan give fængsel i op til livstid.
- Men efter det oplyste har ingen af dem skudt med ammunitionen, understreger Peter Otken.
Sagen har medført, at alle danske soldater i Afghanistan med pistoler er blevet undersøgt. Man har ikke fundet yderligere ulovlig ammunition.
- Et brud på konventionerne kan vi ikke tolerere. Jeg kan ikke erindre fortilfælde, siger oberst Henrik Sommer, chef for hærens operationsdivision.
Dum dum-kugler er fladere eller udhulet i spidsen, så de udvider sig i kroppen og ødelægger mere væv. Ifølge den humanitære folkeret må man ikke anvende kuglerne i krig. De har været forbudt siden 1899.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker