De 100 soldater, som skal på orlov i Danmark efter tjeneste i Afghanistan, ser nu endelig ud til at være på vej hjem efter halvandet døgns forsinkelse.
Soldaterne flyver i løbet af lørdagen fra den afghanske hovedstad Kabul til den internationale lufthavn Manas i Kirgistan og herfra til Leipzig i Tyskland. Det oplyser presseofficer Niels Brandt fra Danilog, som står for logistikken i forbindelse med de udsendte danske soldater. Flyvningen foregår med amerikanske transportmaskiner af typen C-130.
I Leipzig vil de danske soldater blive hentet af det danske flyvevåben og fløjet til henholdsvis København, Karup og Aalborg. Soldaterne ventes til Danmark mandag formiddag.
Danilog opfordrer alle pårørende til at holde sig orienteret på hjemmesiden www.danilog.dk. På den måde kan Danilog kommunikere direkte med de pårørende, hvis der skulle opstå ændringer i planen.
Forsinkelsen skyldes, at den tidligere sovjetrepublik Usbekistan ikke vil tillade, at danske fly bruger landets territorium på vej fra Kabul til Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned