Et ofte stillet vejrspørgsmål, så snart vi nærmer os pinse, er, om pinsesolen vil danse pinsemorgen.
Og svaret i år er opløftende, hvis man spørger vagtchef hos DMI Mogens Rønnebek:
- Ja, det er der ret gode chancer for, spår han.
I det hele taget bliver det en pinse med sol og varme det meste af tiden, blandet med "spredte byger hist og pist", som vagtchefen tilføjer.
Efter en pæn og lun fredag med 18-23 graders varme og en svag til jævn vind og regnbyger i specielt det østlige Jylland, Fyn og Bornholm, når temperaturen lørdag op på hele 25 grader nogle steder.
Heller ikke her vil vinden være mere end behageligt svag til jævn.
Søndag morgen, når solen altså skal vise sine danseevner, vil det formentlig være lidt køligere, men dog omkring 18 grader.
Spredte skyer kan dog sløre solens dans en smule. Vinden vil nok også være lidt friskere end lørdag.
Mandag - anden pinsedag - bliver direkte våd, men med opklaring hen på dagen. Her bliver vinden op til frisk til hård, og temperaturerne 10-15 grader.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde