Solen har gemt sig bag grå skyer i de sidste mange, kolde dage, men lørdag og søndag kommer den igen.
Og den iskolde vind, der har fået temperaturer på minus 1 og 2 grader til at føles som minus 10 og 12 grader, aftager endelig og langsomt bliver vinden svag til jævn.
Lørdag starter tørt med nogen sol de fleste steder i landet. Temperaturen kommer til at ligge mellem 1 og 4 graders frost, mens det om natten bliver mellem 5 og 10 graders frost - lokalt dog helt ned til minus grader.
Også søndag byder sol og kulde. Mandag og tirsdag lover meteorologerne tørt med nogen eller en del sol.
- Den isende kulde, som vi har oplevet de sidste dage, hvor kombinationen af vind og temperaturer har fået det til at føles, som vi var i Sibirien, aftager. Men foråret er ikke lige om hjørnet, siger Andreas Nyholm, TV2 Vejret.
Ifølge den seneste prognose ser det ud til, at varmen vinder over den isende kulde østfra. Et højtryk over det nordlige Skandinavien bevæger sig dog langsomt mod syd og sydøst.
- Det betyder, at det vil sne onsdag. Men så kommer omslaget i vejret og med dermed varme torsdag eller fredag. Men det endnu lidt usikkert, hvilken dag det bliver, fordi vi ser lidt langt ud i fremtiden, siger Andreas Nyholm.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned