En stor rund sol. Udsigten for lørdag lover solskin til hele Danmark, og med temperaturer omkring frysepunktet er der lagt op til en flot dag.
Men inden solen får magten, skal et snevejr fredag passere. Denne gang er det især vestjyderne, som må holde for, når sneen går fra vest mod øst, inden Storebælt sætter en stopper.
Ifølge DMI ventes der mellem fem og ti centimeter sne. Om det er denne vinters sidste snefald, kan meteorologerne ikke love, kun at der de følgende fem dage i hvert fald ikke kommer mere.
Lørdagens solskin skyldes et kortvarigt højtryk, hvor vinden kommer fra nordøst. Søndag flytter højtrykket sig, og de følgende dage tager vestenvinden over, og det giver igen mere skyet vejr.
Nætterne forbliver kolde med temperaturer ned til minus fem grader i den kommende uge.
- Det er typisk for denne årstid. Bare et lille hul i skydækket om natten får temperaturen til at rasle ned. Især hvis der ikke rigtig er nogen vind, siger Klaus Larsen, vagthavende meteorolog hos DMI.
Derimod kan man glæde sig over, at solen har fået mere magt og det sikrer, at dagtemperaturerne forbliver på den positive side af nul.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde