Statsministerfruen, Sólrun Løkke Rasmussen, er på vej tilbage i kommunalpolitik. Venstre i Gribskov Kommune har tirsdag aften valgt Lars Løkke Rasmussen kone som nummer syv på valglisten til kommuanvalget 17. november. Det oplyser formanden for Venstre i Gribskov, Erik Møller. Han regner med, at Sólrun har store chancer ved valget.
- I dag har Venstre 14 ud af 27 pladser i Gribskov Kommune, så jeg tror da, at hun bliver valgt, selv om det selvfølgelig er op til vælgerne, siger Erik Møller.
Den tidligere badmintonspiller Poul Erik Høyer er nummer otte på listen, skriver Ekstra Bladet. Han vandt OL-guld i Atlanta i 1996.
Sólrun Løkke Rasmussen har tidligere siddet i kommunalbestyrelsen i den daværende Græsted-Gilleleje Kommune i to valgperioder og satser altså nu på at vende tilbage til kommunalpolitik. Der var 118 stemmeberettigede til stede ved Venstres valgmøde, hvor statsministerfruen blev opstillet. Statsministeren deltog selv i opstillingsmødet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde