Hun lærte at spille både bas og trommer. Hun var ikke mere end fem år, da hun første gang satte sig bag trommerne og bankede liv i Hank Williams Jambalaya.
I maj vil den 21-årige Soluna Samay synge "Should've Known Better" alt, hvad hun kan, i Baku i Aserbajdsjan, for at hive en dansk sejr hjem i det internationale Melodi Grand Prix. 43 lande deltager i sangkonkurrencen.
Soluna vandt nemlig ved et kæmpe show i Gigantium i Aalborg Dansk Melodi Grand Prix 2012.
Musik har været hele hendes liv, fordi hun sammen med sine forældre fra Schweiz og Tyskland hver sommer har kørt landevejene tynde i familiens husbil for at spille sig gennem små og store byer over hele verden.
I 2010 udskiftede hun dog landevejene med et musikstudie for en stund. Det resulterede i, at hun i efteråret 2011 udgav sit første album "Sing Out Loud", hvor blandt andet sangen "Two Seconds Ago" blev spillet flittigt i radioen.
Grand Prix-Vindersangen "Should've Known Better" er skrevet af tre erfarne komponister:
Remee, der blandt andet også er kendt fra sin rolle som X-Factor-dommer, og Chief 1, der var med i Danmarks første rapgruppe Rockers by Choise, samt Isam B, der er den ene tredjedel af rap-gruppen Outlandish.
Soluna flyttede til Danmark i 2000 - det år, hvor Brødrende Olsen med sangen "Smuk som et stjerneskud" vandt det internationale Melodi Grand Prix. Og den vindermelodi vækker gode minder fra Solunas første år i Danmark.
Ved lørdag aftens show i Aalborg sang Soluna som nummer ni, og hun vandt efter et tæt opløb foran den 17-årige Jesper Nohrstedt, der startede showet med sangen Take Our Hearts. Jesper er kendt fra X-Factor, hvor han sang sig ind på tredjepladsen i 2010.
På tredjepladsen kom sangduoen Christian Brøns og Patrik Isaksson med sangen "Tilbage hvor vi var".
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde