Som regent får kong Frederik X højeste militære rang
Kong Frederik får nu den højeste militære rang i Danmark. Han har en langvarig tilknytning til Forsvaret. På billedet ses han med sin bror, prins Joachim. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den nye konge er nært knyttet til Forsvaret og bliver admiral i søværnet og general i hæren og i flyvevåbnet.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Kong Frederik er nu officielt Danmarks regent, og han får nu også den højeste militære rang i Danmark.
Han er blevet udnævnt til firestjernet niveau som admiral i søværnet og general i hæren og flyvevåbnet, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Det vil også fremgå af den uniform, kong Frederik bærer under proklamationen søndag.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) siger i pressemeddelelsen ord om den nye konges tilknytning til Forsvaret og hans nye rang. Han kalder udnævnelsen naturlig med tanke på kong Frederiks mangeårige tilknytning til Forsvaret.
Forsvarschef Flemming Lentfer tilføjer, at Forsvaret er stolt af denne tilknytning:
Annonce
- Det er tydeligt for alle, at kongen har en særlig stjerne blandt soldaterne.
Kong Frederik startede i livgarden i 1986. Han blev uddannet frømand i 1995 og deltog i år 2000 i en næsten 2800 kilometer lang slædeekspedition nord om Grønland.
Danmark har fået ny konge, og han - Frederik X - har samtidig fået ny rang i Forsvaret. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Han blev i 2015 udnævnt til kontreadmiral i søværnet og generalmajor i hæren og flyvevåbnet. Han har desuden gennemført en lederuddannelse i Forsvaret.
Kong Frederik blev officielt Danmarks regent kort efter klokken 14.00 søndag. Her underskrev dronning Margrethe sin abdikationserklæring i Statsrådet, som hun afsluttede med ordene "Gud bevare kongen". Derpå forlod hun lokalet.
Dermed er kong Frederiks hustru, Mary, nu dronning, og deres førstefødte, Christian, er kronprins.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker