Antallet af dræbte hjortevildt faldt for første gang i flere år, da Danmark skiftede til sommertid. Til gengæld er antallet af dræbte grævlinge steget.
Skiftet fra normaltid til sommertid er hvert år årsag til mange påkørsler af dyrevildt, fordi myldretiden rykkes ind i det tidsrum, hvor dyrene vandrer.
Den første uge efter skiftet betød 109 dræbte hjorte, viser en opgørelse fra Falcks vildt- og dyrekonsulent, Allan Bruun Rasmussen.
Efter skiftet i 2010 blev der registreret 168 påkørsler af rådyr, og Allan Bruun Rasmussen håber, at faldet skyldes bedre kørevaner hos danskerne. For intet tyder på et fald i dyrebestanden.
Men skiftet i år er gået hårdt ud over grævlinge, der nu er kommet op på andenpladsen over indsamlet og anmeldt trafikdræbt vildt i ugen efter skiftet til sommertid.
23 grævlinge blev dræbt i trafikken i 2010, mens tallet i 2011 var 30.
- Det er særlig trist, fordi grævlingen allerede får sine unger i marts måned, og dermed vil mange af deres unger også dø alene i grævlingehulen, siger Allan Bruun Rasmussen.
Hvert år mister mindst to til tre personer livet efter sammenstød med et dyr. Især for kraftige undvigelser fører ofte til alvorlige uheld.
- Der har været nogle meget omtalte dødsulykker som følge af dyrepåkørsler, og vi advarer også hvert år op til tidsskiftet. Så jeg håber, at det har haft en effekt, siger Allan Bruun Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde