Det ustadige vejr bliver hængende over Danmark i weekenden. Først en gang i næste uge ser det bedre ud med mindre regn og lidt højere temperaturer.
- Weekenden bliver ikke lige så våd som fredag, men den bliver meget ustabil, siger Lars Henriksen, vagthavende meteorolog hos DMI.
Lørdag starter med mange skyer og regn. Først hen på eftermiddagen klarer det op nordpå, mens den sydlige del af landet vil opleve lidt mere barsk vejr med meget vind og regnskyer.
Temperaturerne ligger omkring de 15-17 grader. Kun de steder i nord, hvor solen bryder igennem, kan temperaturen snige sig op på 20 grader.
- Landet vil være delt lørdag med de bedste solchancer i den nordlige del af landet, mens de sydlige egne stadig trækkes med regn og skyer. Det skyldes et lavtryk, der kommer tæt ind over Danmark, fortæller Lars Henriksen.
Planlægger du picnic i det grønne, så vælg søndag, der umiddelbart ser ud til at blive den bedste af weekenddagene. Og jo længere nordpå vi kommer, des bedre ser det ud.
Som en trøst fortæller Lars Henriksen, at næste uge bliver en smule bedre. Mere tørt og varmere - 17-22 grader - det meste af tiden, men helt stabilt sommervejr skal vi ikke vente, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde