Oven på april måneds varmerekord får danskerne en kold dukkert af vejret de næste tre dage med både enkelte regnbyger og vind samt nattefrost nogle steder inde i Jylland og Sjælland. Men alt bliver godt igen i weekenden.
- Vi får ikke temperaturer over 13 grader om dagen frem til og med onsdag, siger meteorolog Anders Nyholm fra TV2.
Et højtryk over Nordnorge sender kolde luftmasser fra nordøst ned over Danmark helt fra arktis. Om natten vil det give frost nogle steder inde i landet på mellem en halv og en hel minusgrad.
- Hvis man har plantet nogle sarte forårsblomster ud de steder, så der det nok en god idé at overdække dem, tilråder meteorologen.
Men det ser ud til at vende torsdag, så temperaturen da stiger til 15 grader og fredag til 18 grader. Og Anders Nyholm ser håb for, at temperaturen lørdag-søndag kan svinge sig helt op til 21-23 grader, eftersom vindretningen svinger over i sydøst, hvor luftmasserne er varmere.
- Det er lidt usikkert endnu, hvor varmt det bliver i weekenden. Men jeg tør godt love, at det bliver et flot vejr, siger TV2's meteorolog.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned