Sommervejret giver danskerne ondt i hovedet
Først skinner solen fra en skyfri himmel. Så tordner det, og regnen står ned i stænger. Sommervejret har vist sig fra sin lumske side i år.
Men ud over at ødelægge vores feriehumør, har den dårlige sommer gjort fysisk ondt på danskerne - det evindelige skiften mellem højtryk og lavtryk kan nemlig resultere i en ond hovedpine, skriver Søndagsavisen.
- Der er mange, der har haft det rigtig, rigtig dårligt denne sommer. Vi får flere henvendelser, hvor medlemmerne undrer sig over, at de har haft flere anfald i år, end de plejer, siger Hanne Johannsen, der er formand for Migræne- og Hovedpineforeningen, til Søndagsavisen.
Flere tidligere studier peger på, at omskifteligt vejr kan udløse hovedpine
En undersøgelse, der for nyligt blev præsenteret af American Headache Society, viser, at skift i temperaturen er forbundet med 21 procent af tilfældene af mild hovedpine og otte procent af de kraftige tilfælde såsom migræne.
På Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital kender man udmærket til fænomenet.
- Vores kliniske erfaringer er, at mange migræne- og hovedpinepatienter oplever, at vejrskift har en betydning, siger migræneforsker Messoud Ashina til Søndagsavisen.
Tilhører man de omkring 15 procent af befolkningen, der lider af migræne, er der ikke meget at stille op, så længe sommeren bliver ved med at arte sig som den gør.
Forskerne kan ikke sige noget om, hvilke type vejr og årstid, der er hårdest ved hovedpine- og migrænepatienterne kan man ikke sige noget om.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde