Dansk Folkepartis Søren Krarup lader sig ikke påvirke af kritikken fra Dommerforeningen.
Foreningens formand, Jørgen Lougart, retter ellers et hårdt angreb mod Krarup, efter af DF'eren søndag beskylder dommer ved Retten i Svendborg Mette Langborg for at være forudindtaget.
Det var Mette Langborg, der fredag afgjorde, at historiker Bent Jensen ikke havde belæg for sin påstand, da han kaldte journalist Jørgen Dragsdahl "KGB-agent".
- I mine ører har hun i den politiske korrektheds navn på forhånd haft en bestemt opfattelse af sagen og har kun været interesseret i en ting: at frikende Dragsdahl, siger Søren Krarup søndag til Politiken.
Og dermed bevæger Krarup sig direkte på kanten af straffeloven, lyder det fra Dommerforeningens formand, Jørgen Lougart.
- Det er en fuldstændig uhyrlig påstand (...) Det er jo næsten en ærekrænkende udtalelse, siger dommerformanden til Ritzau.
Det bekymrer dog ikke Søren Krarup:
- Man behøver ikke være så utrolig hellig, bare fordi man er dommer, siger han.
Spørgsmål: Så du kan ikke følge kritikken af, at du beskylder en dommer for at være forudindtaget i en sag?
- Må jeg ikke have lov at kritisere en dommer? Selvfølgelig må jeg det. Jeg ved ikke, hvad det er for en hellighed, de vil påberåbe sig.
Spørgsmål: Hvordan kan du vurdere dommeren, når du ikke engang selv har fulgt sagen i retten?
- Jeg sad ikke i retssalen, men jeg har fået meget nøje referater.
Spørgsmål: Du har altså fået referater fra den ene part (Bent Jensen, red.) i sagen?
- Selvfølgelig, ja. Men det kan jo også godt være, at de har ret.
Spørgsmål: Og det er altså nok for dig til at danne dig en objektiv vurdering?
- Nu ved jeg jo i forvejen, hvad sagen handler om. Jeg kender jo godt Bent Jensens vurdering af det hele, siger Søren Krarup.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned