Sorgorganisation hyldet med royal pris
Kronprinsparrets Priser går i år blandt andet til en organisation, der arbejder med sorg, og kendt filminstruktør. Arkivfoto Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Lørdag overrakte Mary og Frederik Kronprinsparrets Priser. Den sociale pris gik til Børn, Unge og Sorg.
Den landsdækkende organisation Børn, Unge og Sorg er lørdag aften blevet hædret i Holstebro, da organisationen modtager Kronprinsparrets Sociale Pris 2016.
Den prestigefyldte pris bliver givet for en banebrydende indsats med internationalt format.
Organisationen bliver rost for sin brug af frivillige. Samtidig bliver der lagt vægt på, at en nyskabende tilgang til sorgarbejdet fortjener særlig opmærksomhed.
- Over de senere år har organisationen udviklet metoden integreret frivillighed. Metoden inddrager frivilliges egne erfaringer med alvorlig sygdom, død og sorgbearbejdelse i indsatsen på en både professionel, klog og ikke mindst omsorgsfuld måde, lyder begrundelsen og peger yderligere på:
- Børn, Unge og Sorg er som organisation unik i sin vedholdende indsats i at tilbyde gratis rådgivning til børn og unge.
Kronprinsesse Mary er protektor for organisationen. Hun overrækker prisen til Børn, Unge og Sorgs direktør, Preben Engelbrekt.
Foruden æren følger også 500.000 kroner og et kalejdoskop, der er skabt af Olafur Eliasson.
Ud over den sociale pris bliver Kronprinsparrets Kulturpris også uddelt. Idéen bag er at hædre og synliggøre en markant kunstner med internationalt format.
Den går til instruktør og manuskriptforfatter Tobias Lindholm, som blandt andet har stået bag filmene "R", "Kapringen" og "Krigen", som i år blev nomineret til en Oscar.
- Tobias Lindholm mestrer flere discipliner på højt internationalt niveau inden for filmkunsten. Ikke alene er han en fremragende personinstruktør, han er også en dygtig manuskriptforfatter, lyder det.
Kronprinsparrets Kulturpris bliver også hædret med 500.000 kroner og et kalejdoskop.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde