Trofaste tv-seere, der bor i Guldborgsund Kommunes område, går nogle hårde uger i møde.
Fra på torsdag, 4. juni, og til og med 22. juni begynder arbejdet med at gøre tv-sendemasten i Vordingborg klar til det digitale tv-signal, som DR og TV2 overgår til den 31. oktober.
Det betyder, at seerne på dele af Lolland-Falster og Sydsjælland kommer til at opleve periodevis sort skærm på flere kanaler, mens arbejdet i sendemasten står på.
Allerede på torsdag, fredag og lørdag vil man opleve, at TV2-signalet forsvinder i dagtimerne mellem klokken 9 og 17.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra TV2 Danmark.
- Hårdest ramt af sort skærm og signalforstyrrelser bliver husstande, som modtager tv via egen antenne. Fjernsyn, som modtager signal via antenneforening eller bredbånd, kan også blive ramt.
- Fællesantenneanlæg og lignende bliver nemlig berørt, hvis disse anlæg modtager signalet til TV 2 analogt og digitalt samt DR1 og DR2 digitalt fra luften med en antenne.
- Seere, der modtager signaler via satellit, bliver ikke berørt af ombygningen af tv-antennerne på sendemasterne.
- Seere, der modtager via kabelselskaber som YouSee og Stofa eller via bredbånd, kan også blive berørt af ombygningen, hedder det i pressemeddelelsen.
Du kan læse mere om antenneombygningen på TV2s tekst-tv side 891 eller på www.detnyetv-signal.dk.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker