- Det er fuldstændig forfærdeligt.
Elsebeth Bjørnkjær er fællestillidskvinde for social- og sundhedsmedarbejderne på Hvidovre Hospital, og hendes umiddelbare reaktion på nyheden om endnu en sparerunde på hospitalet er ikke til at tage fejl af: 176 nye stillingsnedlæggelser vil for alvor kunne mærkes.
- Der er ingen tvivl om, at det vil få store konsekvenser for den kvalitet, patienterne vil opleve. Man vil ikke have mulighed for at tilse dem lige så tit og have den samme opmærksomhed på dem, lyder Elsebeth Bjørnkjærs vurdering.
- Det får også store konsekvenser for personalet, som bliver tilbage. Arbejdsmiljøet bliver væsentligt forringet, fortsætter hun.
Den seneste sparerunde kommer i kølvandet på, at Hvidovre Hospital nedlagde 225 stillinger så sent som i februar. Med de i alt 400 stillingsnedlæggelser vil hospitalets personaleforbrug blive reduceret med 12 procent i år.
- Da de nedlagde de første 225 stillinger, tænkte jeg, "nej, nu må det stoppe". At det her kommer oven i er helt uforståeligt, siger Elsebeth Bjørnkjær.
På nuværende tidspunkt har direktionen på Hvidovre Hospital ikke overblik over, hvor mange regulære fyringer de nyeste besparelser vil resultere i.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub