Jagten fortsætter i kamp med tiden efter forældreparret, der i fredags bortførte deres søn fra sygehuset for at forhindre en tvangsfjernelse. Det lille spædbarn, der fredag blev bortført af sine forældre fra Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, er fortsat sporløst forsvundet. Drengen stod for at blive tvangsfjernet fra sine forældre, der er misbrugere. Det fik parret til at stikke af med ham.
Han lider af abstinenser på grund af morens misbrug og er derfor i livsfare, hvis han ikke får den rette pleje og behandling. Bl.a. kan han ikke give udtryk for tørst og sult og er derfor helt afhængig af, at andre er opmærksomme på hans behov. - Vi har ikke fundet dem endnu. Men vi håber fortsat, det sker snart. Det er klart, at jo længere tid der går, jo mere pressede bliver vi, siger efterforskningsleder Lars Bjerregaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
I første omgang troede politiet, at forældrene havde handlet efter en pludselig indskydelse. Men det har vist sig, at de i flere dage op til bortførelsen har talt om at flygte med barnet, hvis det skulle tvangsfjernes. Det vanskeliggør politiets efterforskning. Parrets er efterlyst i hele Europa.
- Og vi leder i hele Danmark, selvom vi hidtil har fået flest henvendelser fra offentligheden på Sjælland. Men vi er fortsat meget glade for henvendelser fra hvem som helst, der har set noget til parret, siger Lars Bjerregaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde