Spækhuggere observeret ved Grenen tre gange på ti dage
Fire spækhuggere blev søndag morgen og formiddag observeret i Skagerrak nord for Skagen. En han, to hunner og en unge. Foto: Rolf Christensen, Grenen Fuglestation/Free
Fire spækhuggere kunne søndag morgen og formiddag observeres fra Grenen nord for Skagen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
De seneste ti dage har fuglekiggere tre gange registreret spækhuggere i Skagerrak ud for Grenen nord for Skagen.
Det fortæller ornitolog ved Grenen Fuglestation Rolf Christensen til Ritzau.
Senest blev fire af de store havpattedyr set søndag morgen fra klokken 05.49 til 11.39. En voksen han, to hunner og en unge.
- Jeg sidder alene, da jeg opdager den første rygfinne. Senere viste det sig, at der var fire. Vi har aldrig før oplevet, at spækhuggere har opholdt sig i området så længe, siger Rolf Christensen.
Han fortæller, at spækhuggere normalt plejer at opholde sig i området i én eller halvanden time, før de trækker mod vest.
Annonce
Spækhuggere er set omkring 50 gange ved Skagen de sidste 45 år. De seneste år, er besøgende af de store havpattedyr dog blevet mere hyppige, fortæller ornitologen.
- For to år siden havde vi et rigtig godt år, hvor vi så spækhuggere nord for Skagen hele 15 gange, så man kan sige, at de har fået et comeback i de danske farvande, siger han.
Spækhuggere er en pattedyr og den største delfinart i verden. Der findes cirka 50.000 af dem i verden. (Arkivfoto). Foto: Kelley Balcomb-Bartok/Ritzau Scanpix
Spækhuggerne, der er den største delfinart i verden, har dog ladet vente en smule på sig i år. De blev i år første gang observeret nord for Skagen den 21. juli og senere også den 22. juli.
Rolf Christensen hæfter sig også ved en anden detalje fra søndagens spækhuggervisit.
- På et tidspunkt kaster hannen rundt med en død sæl. Det er ret vildt, for det har vi aldrig set før, siger han.
Spækhugger er verdens største delfin med en verdensbestand på cirka 50.000. Den findes i næsten alle verdens have.
De største hanner kan veje 10 ton og blive 9,8 meter lange. Deres rygfinne kan blive 1,8 meter lang.
Alderen er op til 80 år for hunner, mens hanner kan blive op til 60 år. Arten kan svømme op til 54 kilometer i timen.
Spækhuggernes føde består blandt andet af unger af blå- og gråhvaler, sæler, fisk og havfugle.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde