Spejlglat morgen: Biler skøjter rundt
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Det er med at passe godt på, hvis man skal ud at køre tirsdag morgen, for vejene rundt omkring i landet er spejlglatte.
Både på Lolland og Falster advares om sne- og isglatte veje.
I nat og i de tidligere morgentimer er blandt andet er tre lastbiler og en personbil kørt galt på den sønderjyske motorvej i løbet af natten og de tidlige morgentimer.
- De snurrer rundt derude, siger vagtchef Claus Skovgaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Han slår fast, at Vejdirektoratet salter "på livet løs", så vejene kan blive klar til morgentrafikken.
To af ulykkerne skete ved Aabenraa, to andre i nærheden af Sønderborg. Ingen er kommet noget til.
Omkring København blev trafikken mod nord på motorring 3 lukket i halvanden time omkring udfletningen ved Køge Bugt-motorvejen.
- Vores folk kan ikke stå fast på vejen, da de kommer ud til et færdselsuheld i nat. Vi lukker derfor den nordgående trafik i halvanden time fra klokken 03.15 og tilkalder nogle saltbiler, siger vagtchef Kim Svenningsen fra Vestegnens Politi.
Sent mandag aften ramte to lastbilchauffører ind i et glat område på den fynske motorvej. I knap tre timer var motorvejen lukket ved Odense, fordi den ene lastbil var kørt ind i midterrabatten, mens den anden lå i grøften.
På sneplagede Bornholm har vejnettet været lukket i løbet af natten, men tirsdag morgen er de større veje åbnet igen, lyder det fra ordensmagten på øen. Sneen fyger dog stadig, og små veje er fortsat lukkede.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned