Vælgerne på Læsø får besked om, at en af kandidaterne er død, når de møder op for at stemme i løbet af tirsdagen.
Den socialdemokratiske spidskandidat og medlem af kommunalbestyrelsen, Viggo Jensen, døde nemlig mandag.
Ifølge det socialdemokratiske folketingsmedlem Bjarne Laustsen var Viggo Jensen ude og cykle med valgfoldere, da han formentlig blev ramt af et ildebefindende. Viggo Jensen var ventet tilbage omkring klokken 14 tirsdag eftermiddag, men blev fundet ved siden af cyklen med en folder i hånden.
Ifølge Bjarne Laustsen var den 59-årige Viggo Jensen klar til en ny tørn, efter han i en årrække havde kæmpet med alvorlig sygdom.
- Så sent som i søndags stod Viggo i spidsen for Socialdemokratiets valgmøde på Læsø, skriver Bjarne Laustsen i en kommentar til dødsfaldet og tilføjer, at Viggo Jensen i en årrække har stået i spidsen for partiet på Læsø.
- Derfor er Viggos alt for tidlige død også et smerteligt tab for os, men selvfølgelig ikke noget at regne for det tab som Lisbeth, deres tre børn og familie er blevet udsat for, tilføjer Bjarne Laustsen.
Viggo Jensen er død så kort inden valget, at der ikke bliver trykt nye stemmesedler.
Vælgere, der har brevstemt på den afdøde spidskandidat, har ikke spildt deres stemme. En personlig stemme vil indgå som en listestemme på Socialdemokraterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde