Vælgerne på Læsø får besked om, at en af kandidaterne er død, når de møder op for at stemme i løbet af tirsdagen. Den socialdemokratiske spidskandidat og medlem af kommunalbestyrelsen, Viggo Jensen, døde nemlig mandag. Det skriver nordjyske.dk.
Viggo Jensen er død så kort inden valget, at der ikke bliver trykt nye stemmesedler.
- Derfor har vi givet valgbestyrelsen den besked, at den skal søge at give vælgerne besked om det, der er sket, så folk ved, hvordan landet ligger, før de går ind og stemmer, siger Indenrigs- og Socialministeriets valgekspert, kontorchef Nicoline Miller.
Vælgere, der har brevstemt på den afdøde spidskandidat, har ikke spildt deres stemme. En personlig stemme vil indgå som en listestemme på Socialdemokraterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde