Spillelov rammer danske foreninger på pengepungen
Det kan blive knapt med de økonomiske midler til at arrangere spejderlejre og fodboldskoler i de næste par år.
Normalt er det tipsmidler til det danske foreningsliv, der er med til at stå for de enkelte arrangementer. Men bevillingerne fra tipsspillet bliver mindre på grund af den nye spillelov, skriver ugebrevet A4.
Udhulningen af tipsmidlerne skyldes en ændring af spilloven, som trådte i kraft i 2012, men som først slår igennem nu.
Lovændringen gav i første omgang foreningerne et større tilskud. Men i stedet tyder det på, at den nye model vil udhule tipsmidlerne med årene, skriver A4.
Den nedadgående udvikling skaber bekymring i en række af landets foreninger, der i år må nøjes med 13 millioner kroner mindre i tilskud, end det var tilfældet sidste år.
Derfor rækker foreningslivet hånden ud til politikere, der ikke vil love noget på nuværende tidspunkt, og som endnu ikke har drøftet sagen på politisk niveau.
- Det er utroligt svært at sige, om det er en holdbar model, og om den skal bibeholdes eller ændres, siger Socialdemokraternes idrætsordfører Flemming Møller Mortensen.
- Det kommer jo helt an på, hvordan det politiske klima ser ud i fremtiden.
Hos Venstres idrætsordfører Annie Matthiesen er meldingen, at man er åben over for at se på andre modeller.
- Men da det her blev vedtaget, var organisationerne selv med og troede på, at det var en god måde at gøre det på.
- Så jeg synes også, vi har en forpligtelse til at se, om det kommer til at fungere, siger Annie Matthiesen.
Formålet med liberaliseringen af spilloven i 2010 var at styrke Danske Spil, der på det
tidspunkt var under pres fra udenlandske selskaber, som ulovligt gik ind på det danske
spilmarked.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker