Fisk er godt. Fisk er sundt. Derfor spiser vi det året rundt. Sådan lyder en gammel reklame.
Og med nye anbefalinger fra Fødevarestyrelsen er der kun grund til endnu mere fiskespiseri. Styrelsen justerer nu de officielle kostråd om fisk.
Fiskeelskere kan dermed roligt spise mere end 300 gram fisk om ugen, bare de vælger magre fisk eller opdrættede fisk. Disse fisk indeholder ikke så meget kviksølv og dioxin som de fede fisk og fisk fra eksempelvis Østersøen.
Fisk giver vigtige tilskud af D-vitamin, jod, selen og sunde fiskeolie. Stoffer som ikke findes i megen anden mad. Ved at spise 200-300 gram fisk om ugen fås det fulde ernæringsmæssige udbytte af de gunstige stoffer i fisken uden risiko for forurening.
Spiser man over 300 gram fisk om ugen, opnår man ikke yderligere gevinster i forhold til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme. Men der kan være risiko for at få for mange kemiske forureninger.
Spiser man over 300 gram fisk om ugen bør der vælges mellem følgende fisk:
* Rødspætte
* Rødtunge
* Skrubbe
* Torsk (ikke torskelever)
* Kuller
* Kulmule
* Sej (lys- og mørk)
* Fiskerogn
* Opdrættede ørred og laks
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker