Spøgelsesbillisterne stoppes med løbende lys
Foto: Foreløbig er der sat kameraer op, der skal registrere advarselslysets effekt på spøgelsesbillisterne. Foto: Jan Knudsen
Foreløbig er der sat kameraer op, der skal registrere advarselslysets effekt på spøgelsesbillisterne. Foto: Jan Knudsen
Tre lollandske motorvejstilkørsler får i disse uger monteret videokamera og lyssøm.
Vejdirektoratet er ved at forsyne lokale motorvejstilkørsler med lys, der skal stoppe de billister, der er på vej ind på motorvejen i den forkerte retning.
De første synlige tegn på de nye installationer er allerede på plads. Ved tilkørslerne Sakskøbing, Holeby og Rødbyhavn er der opstillet lange metalstolper med videokameraer i toppen.
- Det er for at vi kan finde ud af, hvordan billisterne reagerer på det "løbelys", vi snart monterer i vejbanerne, fortæller ingeniør Jacob Jacobsen, Vejdirektoratet.
Baggrunden for den nye installation er alvorlig - antallet af de såkaldte "spøgelsesbillister", der kører ind på motorvejen i den forkerte retning, har været kraftigt stigende de seneste år - med det foreløbigt højeste tal på 192 i 2008. I år ser kurven for første gang ud til at "knække" lidt.
Lokalt er det de sydgående afkørsler i Sædinge og Rødbyhavn, og det nordgående ved Sakskøbing, der bliver forsynet med det såkaldte "Lane Light".
- Når du kører den forkerte vej, vil du opleve hvordan rødt lys midt på vejbanen strømmer imod dig, fortæller Erik Randrup fra Vejdirektoratet. Han har arbejdet med indsatsen mod spøgelsesbillister i ti år.
I de kommende uger vil selve lyset blive installeret i de lokale vejbaner.
- Det foregår i aften og nattetimerne når vejret er til det. Når det sker, må vi lukke tilkørslerne, men vil naturligvis sørge for at sætte skilte op, siger Jacob Jacobsen.
På landsplan bliver der gjort en lang række forskellige tiltag mod spøgelsesbillisterne. Nu skal det så vise sig, hvilken løsning der for færrest penge kan give den største sikkerhed, siger Erik Randrup.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker