Rygterne har kørt i over en uge og blevet varmere og varmere, og nu bekræfter hovedpersonen det selv. Den amerikanske rockstjerne Bruce Springsteen spiller på Roskilde Festival lørdag 7. juli. Det fremgår af musikerens tourprogram.
Den 62-årige Springsteen har gennem årene givet mange koncerter i Danmark, men aldrig spillet på dyrskuepladsen i Roskilde.
Det bliver der nu lavet om på, når han indtager festivalens legendariske Orange Scene med E-street Band. Den aldrende, men utrættelige musiker begynder sin Europa-tourne i Sevilla i Spanien 13. maj og slutter af i Göteborg 27. juli.
På Springsteens hjemmeside fremgår det dog, at der kan dukke nye koncertbyer op i Europa ud over de allerede knap 30 koncerter, som er offentliggjort.
Billetsalget til Roskilde Festival begynder om tre dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde