Sprogfolk foreslår engelsk fra 1. klasse
Engelsk fra 1. klasse og gratis modersmålsundervisning til alle tosprogede elever i grundskolen.
Det er to af de anbefalinger, som sprognetværket "Ja til sprog" fredag præsenterer på en konference om fremtidens sprogstrategi.
Netværket er meget optaget af, at samfundet risikerer at tabe en stor gruppe af de såkaldt etniske elever på gulvet, hvis de ikke har grundbegreberne på plads på deres modersmål.
- Vi skal være meget bedre til at dyrke og udnytte elevernes tosproglige kompetencer som en platform til at styrke deres faglighed.
Sådan siger Thomas Harder, forfatter, oversætter og formand for det sprognetværk, der blev etableret i begyndelsen af året, i en pressemeddelelse.
Obligatorisk modersmålsundervisning blev afskaffet, da den borgerlige regering kom til magten. Ifølge kritikere af ideologiske årsager, fordi sagkundskaben generelt anbefaler, at den sproglige baggrund inddrages i undervisningen af børn med udenlandsk baggrund.
I dag tilbyder kun godt en halv snes kommuner modersmålsundervisning og i begrænset omfang.
I initiativgruppen til "Ja til sprog" sidder blandt andet repræsentanter for Dansk Industri og for sproglærernes faglige foreninger. Netværket anbefaler også, at grundskolen og andre dele af uddannelsessystemet opgraderer kendskabet til andre fremmedsprog end engelsk.
I fredagens debat om sprogundervisningen i folkeskolen deltager blandt andet repræsentanter for flere politiske partier.
/ritzau/
Netværket "Ja til sprog" fremlægger sine anbefalinger på konference. Blandt dem er engelsk fra 1. klasse og modersmålsundervisning til tosprogede elever.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned