Landmændenes voksende forbrug af sprøjtegifte er alarmerende og truer det rene danske drikkevand. Sådan lyder advarslen fra Vandværkerne.
- Det her kan ikke fortsætte. Vi har lukker i forvejen 10-15 vandboringer hvert eneste år alene på grund af forurening med sprøjtemidler. Vi ser stadigt flere også af de nuværende godkendte sprøjtemidler i drikkevandet, og det bliver sværere og sværere for vandværkerne at finde rent vand, siger konsulent i vandværkernes forening (Danva), Claus Vangsgård.
Han kalder udviklingen meget alvorlig.
- Den førte politik er slået fejl. Regeringen har stolet på frivillighed og på at ændre landmændenes adfærd med oplysning. Men i den sidste ende er det jo økonomien, der forståeligt nok gør udslaget for landmændene. De har simpelthen ikke haft noget incitament til at skære ned på brugen af sprøjtemidler, siger han.
Danva mener ikke, at regeringens plan Grøn Vækst - på trods af miljøminister Troels Lund Poulsens (V) løfter - vil gøre den store forskel.
- Skal det ske, kræver det en mangedobling af afgifterne på sprøjtemidler, og det er der ikke lagt op til. Vi lavede, kort før regeringen vedtog Grøn Vækst med Dansk Folkeparti, en frivillig aftale med landbruget om at indføre obligatoriske sprøjtefri zoner omkring vandboringer, som virkelig ville gøre en forskel. Men det afviste miljøministeren af uransagelige årsager, selvom det ville være en forholdsvis bilig måde at gøre noget effektivt for drikkevandet på, siger Claus Vangsgård.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker