Squat og tis: Roskilde Festival tester pissoir til kvinder
Roskilde Festival tester i år forskellige modeller af pissoir til kvinder. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Ni steder på Roskilde Festival er der sat pissoirer op til kvinder. Målet er at finde de bedste løsninger.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Køen til toilettet er ofte lang, når mange mennesker er samlet et sted.
Og imens flere - ofte kvinder - må bide ventetiden i sig, kan mænd tisse stående ved pissoir.
Men flere og flere typer af urinaler til kvinder er de sidste par år dukket op. Det er de også på Roskilde Festival, der i år vil finde den bedst mulige løsning.
- Vi ved, at der er forskellige tissestile, hvorfor vi gerne vil teste flere forskellige typer, siger Mika Christoffersen, chef for diversitet, lighed og tilgængelighed på festivalen.
- Vi har en mere koncentreret test af forskellige designs - både kommercielle og egne designs. De skal på sigt blive en fast del af den måde, som man tisser på, når man er på festivalen.
Annonce
Idéen til at teste flere modeller opstod, da der har været efterspørgsel på et større fokus på lige adgang til toiletfaciliteter blandt køn.
Især sidste år var det et stort fokus blandt gæsterne, fortæller Mika Christoffersen.
En af urinalmodellerne på Roskilde Festival er et form for andenæb, hvor man skal sætte sig i squat over en lille tagrende. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
De flere muligheder for at komme hurtigt på toilettet bliver mødt med begejstring blandt nogle af de kvindelige festivalgæster.
- Jeg prøvede en, hvor der var en metalstang, som man kunne holde ved, imens man tissede i en rende. Det fungerede så godt. Mere af det, siger 36-årige Helle.
Også de to veninder Agnete og Signe, begge på 22 år, er glade for, at der nu er flere pissoir-muligheder for kvinder.
- Det er mega fedt, og jeg synes, at de mangler flere steder, siger Signe.
På Roskilde Festival er de forskellige urinaler placeret på ni lokationer på den indre plads ved festivalen. Her er der opsat guides, der fortæller, hvordan de skal bruges. Og så er der en QR-kode til feedback.
- Vi finder på den måde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør, siger Mika Christoffersen.
- I år tester vi både Lapee og en række andre modeller, hvor man blandt andet skal tisse ned i det, vi kalder et andenæb, som er en form for trekantet tagrende.
Squaturinalen fra Lapee har de seneste par år været at finde ved flere arrangementer. De er også opsat på Roskilde Festival. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker