Stadig flere bøger bliver lyttet i stedet for læst
Under nedlukningerne lånte mange danskere lydbøger og e-bøger fra bibliotekerne. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Borgernes læsevaner bliver stadig mere digitale, viser årlig opgørelse ifølge Kulturministeriet
Flere og flere tager høretelefonerne i ørerne og lytter til en god bog. For eksempel når de pendler til arbejde, går en tur skoven eller ordner vasketøjet.
Det viser årsrapporten fra Bogpanelet, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Borgernes læsevaner er gennem flere år blevet stadig mere digitale. Og især under corona-nedlukningen af samfundet har lydbøger og e-bøger vundet frem.
Også bibliotekerne har oplevet, at flere låner lydbøger og e-bøger. Især i de perioder, hvor det ikke var muligt at foretage fysiske lån på biblioteket.
Samtidig har forlagenes omsætning været svagt stigende.
I pressemeddelelsen glæder kulturminister Ane-Halsboe-Jørgensen siger over, at bøger har været populære under nedlukningerne.
- Bøger er vigtige brikker i vores demokratiske samtale. Men nok så vigtigt kan de være et kærkomment afbræk fra sociale medier og skærme, udtaler hun.
Samtidig pointerer ministeren, at værdien af læsning skal føres videre til de kommende generationer.
- Der er afgørende, at vi så tidligt som muligt får vist vores børn værdien af læsning, så læselysten bliver etableret for resten af livet, siger hun.
Rapporten viser, at borgerne - samlet set - læser nogenlunde lige så meget som de foregående år.
Selv om læsevanerne er blevet anderledes og mere digitale, er bøger generelt fortsat yderst populære.
Fredag åbner Bogforum, Danmarks største bogmesse, i København. Den havde i 2019 små 40.000 besøgende.
Bogforum byder på en lange række arrangementer. Blandt andet andet uddelingen af flere litteraturpriser såsom Bogforums Debutantpris.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker