Årsagen til forureningen af drikkevandet i Køge er fortsat ikke fundet. Kommunen opretholder foreløbig anbefalingen til borgene om at koge vandet, før de drikker det.
Anbefalingen har været gældende siden 1. juni efter, at over 200 borgere var blevet syge af at drikke vandet. Statens Serum Institut mener, det skyldes campylobacter bakterier.
Siden er der taget 150 prøver, som ikke viser tegn på, at vandet er forurenet længere.
Energiforsyningen præsenterede fredag på et møde et udkast til en redegørelse for det samlede opklaringsarbejde. Samtidig orienterede Statens Serum Institut om resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, de har gennemført blandt de syge Køgeborgere.
- Vi er fortsat i gang med en masse forebyggende tiltag i vandsystemet. Herunder en udkoblingen af en stor råvandsledning, der er en af nerverne i vandforsyningen, siger forsyningsdirektør Line Hollesen fra Energiforsyningen og fortsætter:
- Det giver uro i vandet, og borgene kan opleve en misfarvning, som er helt uskadelig. Men derfor er det godt nok, at vi for tryghedens skyld stadig har kogepåbudet.
Energiforsyningen fortsætter overvågningen af vandkvaliteten hen over weekenden efter udkoblingen af råvandsledningen. En nedsat koordinationsgruppe mødes igen mandag eftermiddag for at tage ny stilling til kogeanbefalingen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned