Stankelben koster landmænd millioner i tabte afgrøder
Stankelbenslarver har invaderet marker især i det midt- og vestjyske. De æder kornet og efterlader landmændene med en millionregning. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Invasion af stankelbenslarver kan koste danske landmænd op mod 20 millioner kroner i tabte afgrøder.
Den har lange ben og lange smalle vinger. Og nu er den blevet en gevaldig plage for især midt- og vestjyske landmænd.
Vi taler om stankelben og ikke mindst deres afkom, stankelbenslarver.
De har nemlig invaderet markerne i stor stil, og det betyder, at der er store områder, hvor kornet ikke gror.
Det kan komme til at koste landbruget omkring 20 millioner kroner, skriver DR Midt & Vest.
En af de landmænd, der er ramt af det sultne insekt, er Jes Berg Andersen fra Skibbild ved Herning.
- Det har været et overskyggende problem for os i år.
- Andre år kan man have mellem en og fem hektar, der er ramt, men i år er helt ekstraordinært, siger svineproducenten og fortæller, at omkring 15 hektar jord er lagt øde af larverne.
Problemet er - set med landbrugets øjne - at der ikke rigtig er en effektiv måde at bekæmpe kræet på.
- Der er ingen godkendte bekæmpelsesmidler, så der er ingen kemiske muligheder for at bekæmpe stankelben om foråret, siger planterådgiver Per Skodborg fra rådgivningsfirmaet Sagro i Herning.
Hos landbrugets videnscenter, Seges, oplyser landskonsulent Ghitta Nielsen, at man har fået dispensation af Miljøstyrelsen til at bruge et middel, som anvendes i udlandet til bekæmpelse af stankelben.
Der er dog lige et aber dabei:
- Men problemet er, at man ikke vil se bort fra den danske afgift, som er den største i verden. Så midlet vil koste mange tusinde kroner per hektar, siger Ghitta Nielsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde