Staten scorer kassen på arveafgifter

En død dansker er 64.000 kroner værd. I hvert fald er det det beløb, som staten i gennemsnit indkasserer for hver af de cirka 55.000 danskere, der dør hvert år. Det skriver 24timer.

I år regner staten med at hente over 3,5 milliarder kroner i indtægter fra arveafgift - samt 71 millioner kroner fra såkaldt "herreløst gods".

Og beskatningen af døde danskere bliver en bedre og bedre forretning, viser tal fra Skatteministeriet. Siden 2002 er statens indtægter fra arveafgift steget med over 50 procent.

Det nuværende niveau svarer til, at staten på lidt over seks år kan skillinge sammen til en Storebæltsbro.

Ifølge professor i arve- og familieret ved Københavns Universitet, Linda Nielsen, er det den generelle velstandsstigning i samfundet, der får statens kasseapparater til at klinge.

- Arveafgiften har altid været en kontroversiel størrelse. Men det er klart, at jo flere penge vi efterlader os, jo mere tjener staten. Derfor oplever mange det også som mere påtrængende at overveje, hvordan man fordeler pengene, siger hun.

Den borgerligt-liberale tænketank Cepos mener, at arveafgiften er moralsk problematisk, fordi folk i levende live allerede har betalt indkomstskat af pengene.

Arveafgift, der teknisk set hedder boafgift, beløber sig til 36 procent for arvinger uden for den nærmeste familie. Er man heldig at arve en million kroner fra sin rige onkel, snupper staten altså 360.000 kroner.

Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at arveafgiften er helt rimelig.

- Bare fordi man er i en privilegeret situation, hvor ens forældre er velhavende, synes jeg, det er okay, at man bidrager til fællesskabet, siger han.

/ritzau/