Staten uddeler nu omkring 1,2 millioner doser influenza A-vaccine gratis til personer uden for risikogruppen. Dog slipper folk ikke for at betale honorar til deres læge, hvis de vil vaccineres.
Baggrunden for uddelingen er, at Danmark anskaffede alt for meget vaccine og fordi leverandøren GlaxoSmithKline kun er gået med til at reducere leverancen på 3,1 millioner doser med 0,9 millioner doser.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) er tilfreds med, at Danmark nu er kommet på den anden side af epidemien med vacciner i behold.
- De overskydende vacciner kan vi nu tilbyde folk uden for risikogruppen, som gerne vil vaccineres. Det, synes jeg, er et godt tilbud. Det bedste er jo, at vi nu er kommet forbi det værste af epidemien, og at den har ramt os forholdsvis mildt, siger ministeren.
Cirka en million danskere vurderes allerede at være beskyttet mod influenza A (H1N1) - cirka 500.000 har været smittet med influenzaen og yderligere 500.000 er blevet vaccineret.
Danmark indkøbte 3,1 mio. doser A (H1N1) vaccine, hvoraf godt en million er udleveret med henblik på vaccination af risikogrupper og personer i samfundsvigtige nøglefunktioner.
Statens Serum Institut aftalte i januar med GlaxoSmithKline at reducere leverancen med 900.000 doser, således at Danmark i stedet for de 3,1 mio. doser vaccine aftager 2,2 mio. doser vaccine.
Aftalen med vaccineleverandøren betyder en besparelse på godt 45 millioner kroner, oplyser Sundhedsministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet