Statsansatte anklager arbejdsgivere for at hugge fridage
En række fagforbund og hovedorganisationer kræver nu finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) på banen. De mener, at statslige arbejdspladser "hugger" deres fridage. Foto: Polfoto/Ivan Riordan Boll
Polfoto/Ivan Riordan Boll
Samarbejdet mellem statslige ansatte og arbejdsgivere har aldrig været dårligere, mener fagforbund.
En række fagforbund kalder nu finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til krisemøde.
Det sker for at få stoppet et stigende antal statslige arbejdsgivere, der ifølge forbundene inddrager medarbejdernes fridage uden nogen form for kompensation.
Det skriver Politiken fredag.
- Lige nu er arbejdsgivere flere steder i staten i fuld gang med at inddrage en række af de fridage, medarbejderne har haft i årtier, siger formanden for Akademikerne, Lars Qvistgaard, til Politiken.
- Det gælder juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag. Og det sker uden nogen form for lønkompensation, tilføjer formanden.
Han peger på Social- og Indenrigsministeriet og Skatteministeriet som to arbejdspladser, der har "hugget" medarbejdernes fridage eller er i gang med at gøre det.
Lars Qvistgaard kalder tendensen "uanstændig".
Han kræver finansministeren på banen.
Han er medunderskriver på et debatindlæg i Politiken, hvor en række fagforbund protesterer mod de statslige arbejdsgivere.
Blandt underskriverne er Danmarks Jurist- og Økonomiforbund, Ingeniørforeningen, Yngre Læger og Gymnasieskolernes Lærerforening.
Selv om de tre fridage ikke er indskrevet i en overenskomst, bør det ikke være muligt at fjerne dem uden videre, lyder meldingen fra forbundene.
- Vi har aldrig før haft så dårligt et samarbejde med de statslige arbejdsgivere. Og det er meldingen fra medarbejdere i alle hjørner af statsapparatet, nu går den bare ikke længere, siger Lars Qvistgaard til Politiken.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker