Statsminister ærer faldne bornholmere på befrielsesdagen
Fire F-16-fly deltog mandag i markeringen af 75-årsdagen for befrielsen af Bornholm. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
75-året for Bornholms befrielse markeres med kransenedlægning til ære for faldne bornholmere.
Statsminister Mette Frederiksen (S) er mandag på Bornholm for at markere, at det er 75 år siden, øen blev befriet fra besættelsesstyrker.
Ligesom det øvrige Danmark blev Bornholm besat af tyskerne i 1940.
Men i modsætning til resten af landet kom befrielsen ikke til Bornholm 4. maj 1945.
Den tyske kommandant på Bornholm nægtede at kapitulere til russerne.
Derfor blev både Rønne og Nexø udsat for russiske bombardementer 7. og 8. maj 1945.
Herefter overgav tyskerne sig til de russiske styrker, som tog kontrol med øen.
Først 11 måneder senere - 5. april 1946 - blev øen fri for de russiske besættelsesstyrker.
Statsministeren har deltaget ved en kranselægning ved et mindesmærke for de ti bornholmere, der blev dræbt ved det russiske bombardement 7. maj 1945.
Med ved højtideligheden ved rådhuset i Rønne er borgmester Thomas Thors (S) samt Ruslands ambassadør i Danmark Vladimir Barbin.
Ved middagstid indtog fire F-16-fly luftrummet over Bornholm og Christiansø.
Det skete som Forsvarets gestus over for bornholmerne på befrielsesdagen.
Det var bebudet, at to F-16-fly skulle overflyve øen, men fire kampfly viste sig på himlen over Rønne klokken 12.15.
Et af flyene var dannebrogsfarvet.
Klokken 12.27 passerede flyene Christiansø for herefter at returnere til Skrydstrup.
4. maj sidste år var F-16-fly ligeledes på vingerne over Jylland, Fyn og Sjælland i forbindelse med 75-årsdagen for befrielsen.
Mette Frederiksen har under sit besøg på Bornholm også deltaget i en byvandring i Rønne.
Flere hundrede ejendomme i byen blev skadet under de russiske bombardementer i 1946.
Statsministeren skal senere mandag mødes med nogle af de bornholmere, der husker besættelsestiden.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker