Al Martino, sangeren, der gjorde "Spanish Eyes" til et verdenshit og en evergreen, er død.
Ifølge avisen The Philadelphia Enquirer døde Martino i en alder af 82 år i familiens hus i nærheden af Philadelphia.
Martino var søn af italienske indvandrere. Han ernærede sig først som murer i sin fars firma, kombineret med småjob som bokser og sanger i lokale barer.
Venskabet med den berømte tenor Mario Lanza lagde grunden til hans karriere. Al Martino, der tog dette navn efter sin bedstefar, vandt i 1952 en talentkonkurrence og indspillede umiddelbart sin første single, "Here in my Heart".
Den solgte over en million eksemplarer, og Martinos lykke var gjort.
Hans navn vil dog altid være forbundet med "Spanish Eyes", der kom flere år senere. Og så med "The Godfather", en af alle tider største film.
Instruktøren Francis Ford Coppola hyrede crooneren med den latinobløde, romantiske stemme til at spille sangeren Johnny Fontane, og han gentog rollen i "Godfather 3" i 1990.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker