Stig Elling om homovielse: En forløsning
Foto: Liselotte Sabroe /Scanpix
Liselotte Sabroe /Scanpix
De har kendt hinanden i 27 år og være registrerede partnere i 24. Alligevel er fredag 15. juni 2012 en ny og historisk dag for salgsdirektør i Star Tour Stig Elling og partneren Steen Andersen.
Som et af de første homoseksuelle par i Danmark er de blevet viet af en præst i den danske folkekirke, og efterfølgende har ægtefællerne svært ved at få armene ned.
- Det er en stor dag for os og en vigtig dag for os. Vi er lykkelige, og vi er glade, siger Stig Elling umiddelbart efter vielsen i Frederiksberg Kirke.
- Men det er også en forløsning. For nu kan vi få samme behandling som alle andre, tilføjer han.
For det gør en forskel, at parret fremover kan kalde sig ægtefæller.
- Nu har vi bekræftet vores kærlighed i Guds hus. Og det, synes jeg, er vigtigt. Sådan skal det være i vores moderne samfund, slår han fast.
Det nye vielsesritual, der er udformet af 8 af 10 danske biskopper, får også gode ord med på vejen af Stig Elling.
- Jeg fik en klump i halsen og kneb en tåre. Det var helt fantastisk positivt, røber han.
Sognepræst Michael Hemmingsen, der forestod vielsen, er ligeledes begejstret.
- Det er en meget stor glæde for mig at få lov til vie homoseksuelle par. Og det er en fornøjelse at være præst i den danske folkekirke en dag som i dag, siger han.
Folketinget vedtog 7. juni at give homoseksuelle lov til at indgå ægteskab. 85 folketingsmedlemmer stemte for, 24 imod og 2 undlod at stemme.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker