Forklaringen på den voldsomme stime af selvmord kan muligvis forklares med en statistisk tilfældighed af den ret voldsomme slags.
Men ifølge selvmordsforsker og tidligere leder af Center for Selvmordsforskning Gert Jessen kan der også meget vel være tale om en form for epidemi.
- Jeg kan bestemt ikke afvise, at der er tale om en eller anden form for imitationseffekt, ved at der har været enten lokal eller national omtale af de her selvmord, siger Gert Jessen.
Han påpeger, at omkring 30 mennesker årligt mister livet på skinnerne.
Gert Jessen mener dog ikke, at medierne af frygt for at inspirere andre selvmordskandidater bør ignorere problemet, men at emnet bør berøres varsomt og med omtanke.
- Jeg mener helt bestemt, at det her bør omtales og beskrives, for man kan ikke tie problemet med selvmord ihjel. Men man skal gøre det ordentligt.
- Man skal undgå detaljer, og man skal undgå at give de her selvmord forståelse med på vejen, siger Gert Jessen og fortæller, at der i samfundet hersker en generel accept af, at selvmord blandt ældre og ensomme er i orden og i hvert fald ikke kan undgås.
Gert Jessen mener imidlertid, at en sådan forståelse er både skadelig og selvforstærkende, og at man sagtens kan forbedre behandlingen af selvmordskandidater og dermed forebygge selvmord.
- For at få færre til at gå ud foran et tog er det halsløs gerning at indramme DSB. Vi kan jo ikke lukke alle jernbaner, så man er nødt til at gå den lange, seje vej:
- Vi er nødt til at spørge os selv: Har vi fat i alle de mennesker, der går med overvejelsen om selvmord, og har de fået den behandling, der skal til. Vi har brug for varsomhed i omtalen og større fokus på oplysning, siger forskeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde