Hun står bag en række store opsætninger på de københavnske teatre og uden for landets grænser, og efter 11 års pause vender instruktøren Katrine Wiedemann nu tilbage til dansk film.
Wiedemann har Lars Mikkelsen, Peter Plaugborg, Tommy Kenter, Julie Zangenberg, Nicolaj Kopernikus og Ditte Gråbøl på rollelisten i "Viceværten". Kim Fupz Aakeson står for manuskriptet.
Optagelserne er netop indledt med Zentropa som producent og et samlet budget på 12,5 millioner kroner. Det Danske Filminstitut støtter med godt halvdelen af budgettet.
Lars Mikkelsen spiller viceværten i et boligbyggeri. Han er en besk og bitter mand med ondt i familien og sin monotone tilværelse, men en dag bliver mønstret brudt, da han finder en nøgen og tilsyneladende stum pige i en tom lejlighed.
"Viceværten" bliver Katrine Wiedemanns anden spillefilm, og den ventes at få premiere til oktober. Hendes første, "Fruen på Hamre", ramte biograferne i 2000.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde