Danske Rasmus Kofoed kan kalde sig europas dygtigste kok. Norsk helleflynder og schweizisk kalv var hoveddisciplinerne, da EM for kokke, Bocuse d'Or Europe, til aften blev afgjort i schweiziske Geneve.
Bevæbnet med køkkenredskaber overvandt den danske madekvilibrist de øvrige 23 finalister. Den forsvarende europamester, Norge, måtte bide i det sure æble og tage til takke med andenpladsen, mens Frankrig tog bronzen.
Konkurrencen foregik på tid og under pres fra tusindvis af entusiastiske tilskuere. Derudover skulle finalisterne kunne se en dommerjury bestående af internationale stjernekokke i øjnene, mens maden blev nøje bedømt.
Rasmus Kofoed, der senere på året åbner en ny udgave af Michelinrestauranten Geranium i Parken i København, begyndte ifølge TV 2 Nyhederne sine EM-forberedelser allerede sidste forår.
Hvert andet år uddeles Bocuse d'Or Europes globale pendant, Bocuse d'Or, som Rasmus Kofoed endnu ikke har vundet. Som noget ganske enestående har han dog vundet både sølv og bronze, og til januar vil han jagte guldet i franske Lyon.
Bocuse d'Or er opkaldt efter den franske mesterkok, Paul Bocuse, der har grundlagt den prestigefyldte pris.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde