Stolt Lene Maria: Jeg vandt over Dunst

Men hun ikke fået en Bodilpris i kategorien bedste kvindelige hovedrolle. Det har Lene Maria Christensen, der spiller med i Pernille Fischer Christensens drama En Familie, til gengæld.

Begge skuespillerinder var blandt de nominerede i kategorien, men det blev altså den danske skuespillerinde, der løb med prisen.

Og for hende er det fuldstændigt vildt, at hun skulle vinde over så kendt en stjerne.

- Jeg ved slet ikke, hvad der skete! Vi har snakket om, at der skal indgraveres noget med hendes navn i statuetten, så jeg altid vil kunne huske, at det var hende, jeg vandt over, griner Lene Maria Christensen efter prisuddelingen.

I En Familie spiller Lene Maria Christensen en ung kvinde, hvis far er alvorligt syg af kræft. Han vil gerne have, at hun skal overtage familiens bageri, mens hun har drømme om at bo i New York.

Rollen som datter til en kræftramt mand var hård at spille. Derfor betyder prisen rigtig meget for skuespillerinden.

- Jeg er meget stolt, især fordi En Familie var en rigtig vigtig film for mig at lave på mange planer. Det var en svær og meget alvorlig film, og det var en helt anden rolle, end hvad jeg har spillet før, fortæller Lene Maria Christensen.

I 2009 modtog hun prisen i samme kategori for sin rolle i Henrik Ruben Genz' Frygtelig Lykkelig.

Bodilprisen bliver uddelt af de danske filmkritikere og skribenter.

/ritzau/

Kirsten Dunst har været med i Spiderman. Hun har spillet sammen med Brad Pitt og Tom Cruise i Interview With The Vampire. Skuespillerinden Kirsten Dunst er Hollywood-stjerne.

Offentliggjort Sidst opdateret